Nyheder

Profil Optik etablerer international Flagship Store i centrum af København.

Fagligheden helt i top, da Danmarks største optikerkæde slog dørene op til en helt unik butik i Købmagergade.

Selv om Danmarks største optikerkæde har flere end 140 butikker i hele landet, har Profil Optik været helt usynlig i indre København. Det ændres der ved nu, når Profil Optik åbner deres første butik i Købmagergade.

Fagligheden helt i top, da Danmarks største optikerkæde slog dørene op til en helt unik butik i Købmagergade. Personalet er nøje udvalgt, og butikken har – udover et bredt udvalg af designerbriller – det mest avancerede måleudstyr for at sikre kunderne den bedste service.

Placeringen er ikke tilfældigt valgt slår adm. Direktør i Profil OptikPia Huusfelt fast.

”Vi vil gerne være synlige i indre by, fordi det er et vigtigt centrum for design. Derfor har vi åbnet en butik i Købmagergade, og placeringen er nøje udvalgt. Købmagergade er byens ’brillegade’ nr. 1, derfor er det naturligt for os, at vi som Danmarks største optikerkæde også ligger her,” fortæller Pia Huusfelt.

Anderledes end øvrige butikker
Butikken i Købmagergade har fået et helt nyt og meget anderledes udtryk end kædens øvrige butikker i Danmark. De flotte træer foran butikken har været en direkte inspirationskilde for butikkens indretning.

”Der er to store træer foran butikken, som de fleste detailhandlere ville betragte som en ulempe i forhold til synlighed. Men vi har valgt at føre den ’grønne’ linje fra træerne ind i butikken og gøre træerne til en del af vores samlede udtryk. Vi har dermed skabt en butik, der adskiller sig meget fra vores øvrige butikker, men som passer perfekt til en international design- og modeby som København,” fortæller Pia Huusfelt.

35.000 potentielle kunder
Den nye butik vil blive passeret af 35.000 mennesker hver dag, og Profil Optik satser hårdt på at lokke så mange af dem ind i butikken med høj faglighed og designerstel. Sortimentet er bredt og trendy og henvender sig til den kvalitetsbevidste og designinteresserede. Butikken ar fokus på de mærker, der er oppe i tiden,

Butikken rummer blandt andet en af Danmarks største Ray Ban-afdelinger, der er verdens største solbrillemærke. Ligesom dansk design også er rigt repræsenteret.

Netop valget af danske briller i butikken er ingen tilfældighed. Mange udenlandske turister er vilde med dansk design, og de foretrækker at købe deres danske designerstel i Danmark. Ud over et bredt udvalg af designerbriller er fagligheden også i top.

Profil Optik ser frem til at byde indenfor i den nye butik – og Inventa glæder sig til at fremvise det flotte inventar til Profil Optiks kunder. Inventa har ikke alene leveret inventaret til butikken, men stået for projektet i fuld entreprise som en turn key løsning

Se billeder af Profil Optik Købmagergade 

Profil Optik etablerer international Flagship Store i centrum af København.