Inventar til bilforhandler hos Bilernes Hus, Silkeborg

Se inventar til bilforhandler hos Bilernes Hus i Silkeborg, hvor Inventa har været en del af inspirationsfasen, produktion og montage. Hør hvad kunden fortæller om projektet i filmen, og se de flotte billeder. Vi har bl.a. været med til at udvikle portaler, fritstående kontorer, reception, lege- og loungeområde.

Inventar til bilforhandler med stor alsidighed

Som kunden fortæller i filmen om projektet, påvirker flere faktorer hvordan man sammensætter inventar til bilforhandler. Der er behov for opdeling af butikken, så den er nem at finde rundt i. Desuden er det nødvendigt, at kunden let selv kan finde den biltype, de leder efter. Hér kunne Inventa bl.a. foreslå de oplyste portaler, som både tjener opdeling og vejvisning rundt i butikken. Det er som ved alle projekter fra Inventa en vigtig del af tilrettelæggelsen, at inventar til bilforhandlere såvel som alle andre butikstyper tjener flere formål end blot design, som f.eks. kundeflow og praktisk anvendelse.

Kunderejsen tænkt ind i inventar til bilforhandler

Inventar til bilforhandlere skal både invitere til vindueskiggeri og imødekomme den praktiske del af en kunderejse, som f.eks. en salgssituation eller prøvekørsel. Til dette formål har Inventa være med til at udvikle de fritstående kontormiljøer, som både er lyddæmpet og afskærmet. På den måde kan sælger og kunde have en fortrolig dialog, som kunden kan føle sig tryg i. Samtidig kan de øvrige besøgende i bilhuset se, at andre kunder har tillid til personalet og potentielt er i gang med en købsproces. Det er også derfor, området er indrettet med VIP-sektion først i butikken. Hér kan nye kunder se biler, som er solgt og venter på afhentning - endnu en tillidsskabende del af indretningen.

Lege- og loungeområde til ventende kunder

Som en del af indretningen har Inventa og Bilernes Hus i Silkeborg designet et lækkert loungeområde, tiltænkt kunder som besøger huset i længere tid. Der kan være tale om servicebesøg eller hjulskift, og for en kørende sælger eller familie kan ventetiden bruges på en behagelig og effektiv måde. Der er desuden indrettet et legeområde, så familiens børn kan underholde sig, imens forældrene venter. Inventar til bilhuse behøver altså ikke kun tilgodese fremvisning af bilerne, men kan være med til at skabe tryghed og gode rammer for mersalg.

Billeder fra projektet