Indretning af optikerforretning som totalentreprise

For den selvstændige forretning JM Optik på Dalumvej i Odense har projektet med indretning af optikerforretning været en totalentreprise. Det betyder, at vi har været involveret i designprocessen, håndteret nedtagning af det gamle inventar, tømrer- og malerarbejde, og opsætning af det nye specialinventar.

Inventaret til JM Optik er specialdesignet og produceret på Inventas fabrik i Midtjylland. Her håndterer vi processen fra tegning til monteret inventar, klar til brug. 

Rådgivning om arbejdsmiljø og kundeflow

Indretning af optikerforretningen på Dalumvej har ikke kun været et spørgsmål om design og produktion. Inventa har også rådgivet om andre områder, som har betydning for den opgave, personalet skal løse.

Det gælder særlige hensyn til opbevaring, belysning, arbejdspladser og fysisk opdeling af butikken. Der er således kommet vente- og samtaleområder, og flere rum med mulighed for synsprøver og individuel vejledning.

JM Optik fortæller: Det har været så nemt

Steen Mortensen, som er indehaver hos JM Optik i Odense, fortæller om indretning af optikerforretningen sammen med Inventa. Han forklarer, at han har oplevet det som utrolig nemt. “Det skal slet ikke være så nemt, men det var det”, fortæller han.

Han kendte Inventa fra en anden oplevelse med indretning af optikerforretning, og kontaktede virksomheden for at få hjælp til indretningen af butikken på Dalumvej. Se både billeder og video fra projektet, hvor indehaver Steen Mortensen fortæller om samarbejdet.

Steen Mortensen / JM Optik

Se galleri og film fra ny indretning af optikerforretning

Mangler du inspiration til indretning af optikerforretning? Hos Inventa kan vi fremvise flere projekter med optikere, som vi er stolte af at have været en del af. Nogle butikker er en del af koncepter med fastlagt design.

Her har vi arbejdet med at udvikle individuelle løsninger inden for de eksisterende brandrammer. Hos selvstændige optikere har vi ofte været involveret langt tidligere i processen, og også været en del af design og materialevalg. 

Video